logo
 
?

https vulkan stavka

verdenskrig mellem tyske og sovjetiske styrker på Østfronten nær Kursk (450 km sydvest for Moskva) i Sovjetunionen i juli og august 1943.

Den tyske offensiv havde kodenavnet Operation Citadel (tysk: Unternehmen Zitadelle) og førte til et af de største panserslag i historien, Slaget ved Prokhorovka.

Den tyske offensiv blev imødegået af to sovjetiske modoffensiver, Operation Polkovodets Rumjantsev (russisk: Полководец Румянцев) og Operation Kutuzov (russisk: Кутузов).

For tyskerne var slaget den sidste strategiske offensiv, de var i stand til at gennemføre på Østfronten.

For Sovjetunionen gav den afgørende sejr for Den Røde Hær det strategiske initiativ i resten af krigen.

Tyskerne håbede at svække de sovjetiske styrkers mulighed for en offensiv i løbet af sommeren 1943 ved at afskære et stor del af styrkerne, de forudså ville være forlagt i det sovjetiske fremskudte frontafsnit ved Kursk. Planen indbefattede omringning af Den Røde Hær gennem en knibtangsmanøvre ved at bryde igennem den nordlige og sydlige flanker af det fremskudte frontafsnit Den Røde Hær havde efterretninger om de tyske planer, blandt andet fra Enigmakodede meddelelser opsnappet og dekrypteret af den britiske efterretningstjeneste.

Flere måneder før angrebet havde Sovjetunionen kendskab til angrebet på Kursk og byggede forsvar i dybden for at kunne modstå de tyske panserspydspidser. Hitler var orienteret om, at planen var blevet kompromitteret, men var sikker på, at de 200 nye Panther V-kampvogne ville kunne gennemtvinge en sejr alligevel.

Dette gav den Røde Hær tid til at konstruere en serie af dybe, defensive linjer.

De defensive forberedelser omfattede minefelter, befæstninger, planlagte artilleriildzoner og stærke antitank-stillinger, der strakte sig omkring 300 km i dybden.

Da slaget om Stalingrad langsomt nærmede sig sin afslutning, gik den sovjetiske hær over til en generel offensiv i syd og pressede de udmattede, tyske styrker.

Hitlers tro på, at hans jernvilje ville være den afgørende faktor i kampene resulterede i, at de tyske styrker blev bundet i et stivnet forsvar, der ikke tillod dem frihed til at bevæge sig.

I januar 1943 var der skabt en 160 til 300 km bred breche mellem Heeresgruppe B og Heeresgruppe Don.